Den grundlæggende tilgang i ACP biobrændstofpapiret er, at N indholdet i en afgrøde eller afgrødedel bestemmer den mængde N2O udledninger, som kan tilskrives dens fremstilling, og papiret sammenligner varmevirkningen Meq af N2O udledningerne knyttet til flydende biobrændstoffer med kølevirkningen M af, at de erstatter fossile brændstoffer, udtrykt i forholdet Meq/M. Selv om denne N indholdstilgang er sund, fører et sæt antagelser og tilnærmelser langt fra virkeligheden, herunder en overvurdering af N2O udledningerne fra landbruget som helhed, til helt misvisende værdier af Meq/M, så den opsigtsvækkende følgeslutning, at flydende biobrændstoffer skaber opvarmning snarere end afkøling, er simpelthen en vildfarelse.
   Som påvist i denne gendrivelse med sine tilgængelige kilder og omfattende beregninger ud fra forholdene i den virkelige verden uden for storbyerne, giver flydende biobrændstoffer fremstillet som led i ansvarlig og dygtig landbrugsdrift ingen eller kun små N2O udledninger i sig selv, hvilket fører til Meq/M værdier, som er enten 0 eller ret lave, altså ingen eller kun en begrænset varmevirkning til at modvirke kølevirkningen af at anvende flydende biobrændstoffer; selv med en landbrugsdrift så utroligt spildsom som antaget i ACP biobrændstofpapiret, utænkelig i ansvarlig og dygtig landbrugsdrift, er de virkelige Meq/M værdier langt under papirværdierne. Ud over at mindske GHG udledninger kan fremstilling af flydende biobrændstoffer bidrage til betydelige miljøforbedringer i landbruget som helhed, især hvis den styres af enkle og rimelige miljøkrav på verdensplan.